Den lyserøde kyse

Den lyserøde kyse

Som de fleste andre med interesse for fortidens håndarbejde, har jeg også en svaghed for plantefarvning. Og ikke mindst fordi jeg er laborant af uddannelse er disse kemiske processer sjove.

Det farvede garn af plantefibre er der ikke fundet meget af – det er svært at farve – men det gør jo ikke udfordringen mindre attraktiv. Så jeg forsøgte med kraproden, som jeg kender og lidt hørgarn. Det blev bejset en time længere end uldgarnet, men farvet lige længe.

Hvor blev det bare flot – også op mod den dybrøde uldgarnet blev. Og så var det da oplagt at sprange en kyse til min datter på 3 år.

Det er så fin og nemt at arbejde med – så det var godt jeg farvede to fed hørgarn, jeg skal helt sikkert arbejde mere i hørgarn.

Den færdige kyse på model – den er blevet så fin og lyserød.