Endnu en ny hobby

Endnu en ny hobby

Af alle ting i verden havde jeg ikke troet jeg skulle lære filering eller på engelsk netting – altså kunsten at lave net. En gammel skik garanteret fra fiskesamfundet, som er blevet forfinet og udviklet.

Grunden til at jeg gerne ville lære denne hobby er de fine snoods eller hårnet man bar i middelalderen. Det kunne være sjovt at prøve at lave nogle sådan.

Så jeg har fået købt en engelsk bog om netting og en bødenål.

Facebook er et fantastisk redskab – her tilbød en kvinde at sende hendes fileringsnåle, hun for mange år siden havde arvet efter hendes bedstemor. Med nålene fulgte også et stykke af det net hun sidst havde arbejdet med! Hvor er det bare vidunderligt at der findes mennesker der ude i verden, som vil hjælpe med at bevare disse gamle skikke.

Det er stadig på begynderstadiet, men mon ikke det skulle kunne blive til et eller andet.