velkommen til en verden af håndarbejde

Borum Eshøj – bæltet

Borum Eshøj – bæltet

Til min overraskelse fik jeg denne dejlige, sjove og lettere udfordrende opgave.

Jeg skulle lave et lookalike brikbånd – bæltet fra Borum Eshøj. Det krævede at jeg lige fik læst lidt op på det – og resultatet var overraskende.

 

 

Bæltet har lige som en lysere stribe i midten, det skyldes at garnet her er s-snoet og ikke z-snoet som resten af trådene. Det er oprindeligt brikvævet på med 2-hul brikker, hvor de fleste i dag væver med 4-huls brikker.

For enden af bæltet hænger en kvast, som er snoet lige som Egtved pigens skørt. En lidt speciel teknik.

Vi blev enige om, at jeg vævede båndet i to forskellige nuancer, for s-spundet garn hænger ikke lige på træerne, og jeg var på daværende tidspunkt ikke helt så skrap på rokken, at jeg selv kunne producere det.

Kvasten måtte jeg have lidt hjælp til af min mentor Bodil Christensen. Hun har også lært mig at sprange, spinde og nu også at lave denne snoreteknik.

 

Med sin næste 4,5 m, er det et langt bælte. Resultatet blev tilfredsstillende og skabte stor begejstring hos kunden – og det er jo ikke så ringe endda.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *