Plasteventyret

Plasteventyret

Jeg har tidligere været en lille smut forbi genbrug af plast, men så så jeg en kurv hæklet i brugte plastposer, og jeg var solgt på stedet!

Så er det jo bare at gå i gang. Jeg har valgt at dele mine poser op i 3 kategorier alt efter tykkelse.

  1. kategori – de helt tynde. Det er som regel dem du får i supermarkedets grøntafdeling mfl. Bedst egnet til små poser/tasker, da bæreevnen ikke er så høj. Giver en blød og føjelig pose/taske.
  2. kategori – de tynde. Det kan være en skraldepose eller den pose din nyindkøbte elektroniske apparater eller dit nye tøj ligger individuelt pakket ind i. Bedst egnet til mellemstore poser/tasker. Giver en blød og let stabil pose/takse.
  3. kategori – de almindelig poser. Det kan være brødposen, de udleverede indkøbsposer eller en sæk. Bedst egnet til kurve og lidt større poser/tasker. Giver en stabil pose/taske eller kurv.

Nogle sække er for tykke til at arbejde med lige som købeindkøbsposer også tit er meget hårde for fingrene at arbejde med, da de er for tykke – i så fald skal de strimles tyndere end 1 cm.

Enden af posen klippes af

Posen foldes så den ene side stikker lidt op – om nødvendigt foldes posen igen.

Så klipper man med ca 1 cms mellemrum op til ca 2 cm fra kanten af den side der stikker op. 1. kategori kan godt klippes lidt bredere ca 1,5 cm da det eller hurtigt kan blive revet over.

Strimlerne foldes ud og posen åbnes i den ene ende. Her klipper man skævt ind til den første opklipning – men KUN på den ene side – her efter klippe skævt til man når den anden ende, og herved får man en laaaang plaststrimmel.

Herefter er det bare at finde en opskrift man vil hækle efter og gå i gange.

Løber du tør for strimmel, klipper du bare pose mere op og lader enderne overlappe 1 – 2 sting.

Der er aldrig to kurve eller poser der bliver ens – og skulle den være blevet lidt snavset kan den bare skylles.