Jeg hedder Kathe Lundgaard Hansen, 41 år, har en dejlig mand og to skønne tøser på 6 og 10 år. Vi bor på Fyn, men oprindeligt kommer jeg fra landet på Vestsjælland.
Det meste af min fritid går med at lave håndarbejde og sjove projekter med almindelig og alternative materialer.
Noget af det kan købes på www.KathesShop.dk
Etsy – søg på KathesShop
og på facebook https://m.facebook.com/Kathes.dk/
Håndarbejde – den kreative åre – kunstnersjælen
Det er alt sammen givet videre fra min mor, og selvfølgelig er jeg i fuld gang med at give det videre til vores døtre.
Interessen er blevet nurset helt fra jeg var stor pige. Vi syede patchwork om aften efter skole, der blev både strikket og syet i skolen og som 17 årig lærte jeg at strikke vrang.
Som 20 årig begyndte jeg at interessere mig for vikingetiden og det forhistoriske håndarbejde, som bla omhandler at sy tøj i hånden, nålebinde, brikvæve og lave bånd efter forskellige teknikker, samt plantefarve, filte og brodere.
Siden da har jeg også lært at hækle, korsstingsbrodere og væve. Det sidst nye er at sprange, men det skal du nok høre mere om.
Jeg kan ikke frasige mig, at der også vil komme en del diy og nogle opskrifter/madeksperimemter. For det fylder også en del i min hverdag.
Velkommen til et indblik i min verden